At se er en læreproces som tager flere år. Øjet som synsapparat udvikles tidligt efter fødslen, mens synssansen opøves gennem brug. En eventuel skelefejl skal undersøges og behandles så tidligt som muligt, ellers kan synets skarphed blive væsentligt reduceret på det ene øje. Tidlig rettelse af synsfejl er vigtigt for synets udvikling.
Også øjenfarven udvikler sig i de første leveår. Fra den spæde blå til den endeligt, helt individuelle farve.

De fleste som er nærsynede, har været det siden skoletiden. Som nærsynet bemærkede man bl.a. at det blev vanskeligere at se, hvad der stod på tavlen.
Nærsynethed kaldes også myopi – som oprindeligt er græsk for “at lukke øjet”. Det billede, som dannes på øjets nethinde, bliver uskarpt. Derfor plejer nærsynede at knibe øjnene sammen for at se skarpt.

For de fleste nærsynede bliver genstande uden for armens rækkevidde uskarpe. Jo længere ude, desto mere uklare bliver de. Briller eller kontaktlinser med minusstyrke løser imidlertid problemet.

Briller er den enkleste løsning for nærsynede. Minusglas giver et formindsket og skarpt billede, som bevirker, at du ser godt også over afstande. Der findes brilleglas for nærsynede i forskellige kvaliteter og med forskellige egenskaber.
Svagt nærsynede har kun af og til brug for briller. Stærkt nærsynede bør bruge briller hele tiden. Nærsynede børn bør bruge briller i skolen for at kunne se tavlen godt, samt hjemme, når de ser TV.

I 40-års alderen vil du få problemer med at læse, f.eks. i telefonbøger. Linsen i øjet er ikke så elastisk længere, musklerne er ikke i stand til at få øjnene til at se skarpt, og det bliver vanskeligere at se på nært hold. Dette kaldes presbyopi og er helt normalt. Tidspunkt og grad kan variere noget, men før eller siden vil du få brug for briller, når du skal læse eller udføre nærarbejde. Det er en myte, at nærsynethed forsvinder med alderen. Er du nærsynet som ung, får du også brug for briller senere i livet. Men du har behov for en anden type brilleglas.