Naturlig ændring som voksen
I 40-års alderen vil du få problemer med at læse, f.eks. i telefonbøger. Linsen i øjet er ikke så elastisk længere, musklerne er ikke i stand til at få øjnene til at se skarpt, og det bliver vanskeligere at se på nært hold.
Dette kaldes presbyopi og er helt normalt. Tidspunkt og grad kan variere noget, men før eller siden vil du få brug for briller, når du skal læse eller udføre nærarbejde.
Det er en myte, at nærsynethed forsvinder med alderen. Er du nærsynet som ung, får du også brug for briller senere i livet. Men du har behov for en anden type brilleglas.